søndag den 22. marts 2009

Maanen Tur - Retur (eller Absolute Horror Stories)

Visse himmellegemer kan besoeges i firhjulstraekker, fx Jorden (trivielt), men ogsaa Maanen. Goer som foelger:

1a. Tag til den bolivanske graense- og smuglerby Villazon.
1b. Vaer eventuelt totalt uvidende om, at Villazon ligger i 3,7 kilometers hoejde, og at intensiteten af de bagageforaarsagede udmattelsesprust derfor er ekstra generende for sortboersvekselerer og andre lyssky i de bakkede gyder.
2a. Kom i tanke om, at det er tid at tage praeventiv medicin mod hoejdesyge (snart skal du op i 5 kms hoejde).
2b. Mist hoejdesygemedicinen.
2c. Tag bussen til byen Tupiza. 100 km. Gennem udtoerrede flodsenge. "2 timer" (1 bolivianske transporttime = mellem 2 og 4 danske klokketimer.).
3. Stig ind i foernavnte firhjulstraekker (holder klar i Tupiza); medbring vand, chauffoer, kok, varmt toej og et generisk canadisk aegtepar (flinke, storkaevlende).
4. Koer ud paa det saakaldte Southwest Circuit - en firedages tur paa omkring 1000 km i et helt spektukalaert naturparksbjergomraade.
5. Efterhaanden som bilen naar de 4,5 km i hoejden, bemaerk at hoejdesyge er en virkelig sygdom. Prop febrilsk flere og flere cocablade ned i kindposen for at oege iltoptaget som en aegte indfoedt, men maerk alligevel hvordan du bliver doesig og kvalm og hovedpineagtig. Bemaerk hvordan trykket paa blaeren stiger proportionalt med hoejdemetrene.
6. Indvilg for femte gang i at hoere paa de samme canadiske "absolute horror stories" om folk, der efterlades midtvejs paa Southwest Circuit pga benzinmangel e.l., mod at faa canadisk hoejdesygemedicin.

Naar disse 6 steps er klaret, er bilen formentligt oppe omkring de 5 km. Hvad ser man saa paa turen?

- Mineralske laguner i alskens toksiske farver (groen = bly, arsenik og calciumkarbonater, hvid = borax, brungul = svovl, roed = sodium, jern, ... ?)
- Geysere fra jordens indre
- 3 flamingoarter, der elsker at bade og snadre efter skoenno mikroorganismer i giftblandingerne
- Lamaer, der tror at lagunerne er dejligt drikkevand, men faar en lang mule
- Ekstremt fattige bolivianere
- Et 7-farvet bjerg
- Lavalandskaber inkl. smaafjaertende vulkan
- Dali-stenformationer (manden blev inspireret af dem og saa kvitterede de ved at blive opkaldt efter ham)
- Omraader Chile har nakket fra Bolivia

Sluttelig ankommer man til spejlet solopgang i Salar de Uyuni, en uvirkelig saltoerken paa 12.000 kvadratkilometer, de indtoerrede rester af en mezosoisk atlanter-golf. Grundet vand- og luftspejlinger og uendelig, ubegribelig fladhed tror man, at bjergene paa den anden side er ti minutters koersel vaek. Det er naturligvis loegn. Enhver fornemmelse af afstand kan man godt pakke vaek her. Det samme boer man goere med enhver form for tilskyndelse til med de bare naever at grave efter flotte saltkrystaller i oerkenens saltvandsundergrund, ogsaa selvom guiden goer det. Man faar nemlig saadan nogle slemme saar, naar saltet toerrer ind, hvilket sker momentant naar armen traekkes op af vandet. Og saa er der allerede gnedet salt i. Avs. Det er svaert at haefte ord paa det helt igennem saere landskab, og billeder yder naeppe fuld retfaerdighed heller. Men et besoeg i Uyuni er ulig noget andet.

Efter saadan et eventyr traenger man til noget soedt: hovedstaden (ifoelge nogen (fra Sucre)) Sucre (der er opkaldt efter en spansk satan og altsaa ikke har med sukker at goere) will do. Her er kolonial stemning (conquistadorerne forstod at indrette sig hyggeligt for den gnalling soelv de kaprede her), dinosaurpark til eventuelle kridttidsfans i rejsekompagniet og endda en festival for selvstaendighedens 200-aarsdag med laarkort lamseben-livemusik af swingende kvalitet.

Og saa sker det jo nogle gange at man taenker: "Det er laenge siden jeg har haft over 1.000 moskitostik samtidigt. Lad os tage til Amazonas." Som taenkt, saa gjort, modulo usikre flyafgange med absolut infinitesemalt propelfly fra hovedstaden (siger nogen) La Paz til den graesklaedte junglestribe af en landingsbane her i Rurrenabaque, hvor vi nu slikker saarerne efter en 4-dages eksursion (spaendende, mudret, macheteorienteret og med en del wildlife) til Intenst Insekt-Inferno.

FAQ om Bolivia:
Q: Laaser en buschauffoer gerne passager inde, slukker lyset og forlader bussen i laengere tidsrum ad gangen?
A: Ja.

Q: Hjaelper det virkelig paa hoest og sundhed at ofre lamettabeklaedte lamafostre i en skaal med syntetisk farvet slik til Pachamama?
A: Por supuesto!!

Q: Er der mon et trae i Amazonas, der er saa giftigt at det slaar sig selv ihjel?
A: Claro!
Q: Er det smart?
A: Nej - ikke rigtigt.

Q: Medusafroe?
A: Nix pille.

Q: Jeg staar henne i floden. Vil gerne fange en kaempe-piraña med en rusten toejknage. Hvad skal jeg saa bruge som lokkemad?
A: Bife lomo (con sangre).
Q: Jamen hvad spiser jeg saa selv?
A: Mmm. Dejlig flan.

1 kommentar: