lørdag den 18. april 2009

Inca Trail og Det Gamle Bjerg

Som alle andre førstegangsturister i Peru besigtigede vi ruinbyen Machu Picchu (opfindsomt kechua for "Gamle Bjerg"). Staden blev forladt af de pjevsede bygherrer, inkaerne, i 1539, bare fordi der red nogle spanske gunmen rundt nede i dalen og satte ild til de lokale. Byen blev senere jævnligt genopdaget af peruvianske bjergbønder, som udnyttede den forhåndenværende terrassestruktur og dermed selv kunne dovne den med coca- og ugeblade. Macchu P. blev dog først godkendt som opdaget da en hvid mand (Hiram Noget fra Yale-universitetet) i 1911 dokumenterede byens eksistens for omverdenen. Han belønnede sig selv for sit achievement ved at nappe alt det guld og sølv og andre artifacts han kunne finde (over 2.000 relikvier) og smide de to familier ud, som boede der.

Man kan komme til den spektakulært anbragte stendynge på to måder. Er man smart, og doven, kan man tage toget. Det tager et par timer. Er man glad for folkemængder og udgifter, går man ad den klassiske 45 km/4 dages trekking-rute The Inca Trail. Langs afgrunde og velbevarede fæstningsrester, gennem imposante jungler og klæbrige skyer, forløber en 500 år gammel brolagt sti. Selvom d'herrer stenlæggere måske ikke altid mestrede algoritmen Shortest Path, må man beundre denne flagskibskontribution til Perus vejnet. På minussiden af trekket har vi de 1.998 andre turister, de elendige guides (hvis eneste information var: "You know, in the incas' time, they respected the snow mountains." Tak ...) samt naturligvis strækningens "Andean Flatness" (=drøj sinuskurve i 3-4 kms højde), der bidrog til ømme knæ (men tillige til opdagelsen af en helt ny ned-ad-bakke-lunteløbeteknik, der gjorde det muligt at overhale prustende stavgængere M/K i alle aldre, uanset hvor professionelle de var og hvor franske eder de spyede efter een, når man rapt passerede. De overhalede så os op ad bakke, hvor vi tog os af ederne).

Efter denne hiking-eskapade var vi så oplevelsesmættede, at en mental sprængning var nært forestående. Vi negligerede ikke truslen og skiftede vor hjemrejsebillet fra Santiago, Chile, til Lima, men glippede i parentes bemærket en lækker, lækker bustur på 3.000 km. Nu er vi såmænd hjemme i Danmark og glæder os til at se jer alle!

Billeder fra spadsereturen er jo lige her!