søndag den 22. februar 2009

"It's growing!"

Ophavskvinde til overskriftscitatet: Amerikansk turist, da vi fra en baad ser gletcheren Perito Moreno kaelve et stoerre isbjerg, der efter en dukkert kom til syne i vandoverfladen igen... Aha!Saa det er saadan de laver gletchere! Is kommer op af vandet og klistrer sig paa. Smart paahit, gletcher-magere.

Perito Moreno
... en uovertruffen naturoplevelse, der afspejler sig antallet af billeder, man finder paa Martins Picasa. Nu er gletchere ligesom hakket af paa Livets Store Todo-Liste.

Vidste du at: Gletchere er blaa, fordi isen (modsat normal sne) efter aarhundreders kompaktifikation reflekterer/absorberer lyset paa foelgende maade [indsaet selv fysisk forklaring]? Kaelvende gletchere lyder af paent meget - knirker, knager og sender plaskende frosne brokker i dybet - nakkehaar rejser sig (og det ikke kun pga regnogsluderi)? At den sydpatagonske ismasse (Hielos Continentales) med dens talrige brae-tunger er den stoerste kontinentale ansamling af is efter Antarktis og Groenland?

Efter denne uovertrufne erfaring nappede vi en volador til Buenos Aires, hvor vi nu er flyttet ind hos vores belevne, centralt boende argentiner-vaert, Augustín. De foerste par dage forekom den(overraskende nok roedhaarede, men hvad, Argentina er jo et stort blandingsprodukt) tilknappede fyr os noget introvert, hvilket har mere at goere med, at han (udover spansk) kun taler fransk (et sprog vi er noget tyktflydende i, og paa spansk kan vi ikke helt foelge med), end at han plotter et kombo-drab. Martin har dog faaet ham til at grine ved at ombytte ordet cancha (fodboldbane) med et for en noget uartig kvindelig kropsdel. Senere, paa sprogskolen Vos, paa hvilken vi begge studerer i denne uge, fik Martin (igen pr. fehler) flettet dette formastelige ord ind i ordet sacacorcho (proptraekker). Man skal vogte sine vokaler ...

Facts om argentinere:

Fact 1. De er ÚBER-hjaelpsomme og interesserede i ens velbefindende, alle sammen. Takker man for noget, kvitteres konsekvent med en grimasse og lyden "ay ay de nada". De elsker koed og vin og gaar IKKE i seng foer 2 a la noche.

Fact 2. De elsker (ligesom resten af verdenskomplementet til nordeuropa) ineffektivitet. Her foelger en liste af systemer, man let kunne tjene pesoen paa at optimere:

- Busafgang i mindre by: Bussen samler hver person op ved personens hjem eller hostel. Paa den maade bliver afgangstiden lineaer i antal passager i stedet for konstant, som ved en normal busafgang, hvor passagererne stiger ind, og bussen koerer.

- Busafgang i Buenos Aires: Bussens betales med moenter, der som en konsekvens af landets jammerlige oekonomiske forfatning er meget sjaeldne. Fx er 1-peso-moenten typisk mere vaerd en 2-peso-sedlen, fordi foerstnaevnte kan bruges i bussen. Ved indstigning betaler passagererne 1 ad gangen lige i indgangen. Bussen kan ikke koere, foer alle passagerers moenter (typisk 10 moenter pr passager) er trillet igennem et bette hul i billetautomaten. Foelgelig er chauffoeren generelt utaalmodig og tilboejelig til at koere netop som sidste passager er ved at stige ind.


- Computersalg i Buenos Aires: Er du forhandler, saa foelg retningslinierne A) Udstil kun laptops og notebooks uden priser og tekniske specifikationer B) Spray din butik duftfrisker ogsaa mens kunderne snakker med dig, evt i stedet for at svare paa irriterende spoergsmaal C) Udlever kun modvilligt noedtoerftige oplysninger (men endelig ikke pris) om op til 1 produkt pr. kunde pr. dag D) Henvis til fiktive websider E) Tag ikke kreditkort, ever. Som extranjero fristes man til at tro, at argentinere koeber elektronikartikler ved at haeve alle deres penge i kontanter (det tager et par dage udfra ATM-minimumsbeloebet at bedoemme), vaelge et objekt udfra udseende alene og dernaest betale en ukendt pris.

- Salg af vare: Hav en skranke til at udlevere bon'er og en til at betale ved. Paa den maade skal kunder staa i koe 2 gange.

søndag den 15. februar 2009

Patagonien....

¡Hola! - fra en approksimation af begrebet "verdens ende", nemlig vores rejses sydligste punkt - El Calafate i S-Patagonien.

3. februar tjekkede vi ind i Mendoza. Heldigvis blev 1,1-million-byen javnet med jorden af et jordskaelv for nogle deka-aar siden, hvorfor byen nu er geometrisk tilfredsstillende opbygget som et tern-gitter. Heraf er visse tern plazaer med hver deres dekorationsstil og et behageligt skvaet groent. Men det essentielle er naturligvis at leje cykler og okse ud i bjergene for at dyppe snablen i de lokale draaber. 4 vinerier kan man godt naa paa en saadan hed, skyfri stoevtur, og med en to-tre for det meste udsoegte glas hvert sted ender man solskoldet-lykkelig, naar man tramper de ca. 20 kilometer hjemad i solnedgangen.

Ekstraherede facts om argentinsk vinproduktion:
- Specialiteten er Malbec ("daarligt naeb")
- Haandplukning (call in them Bolivian indians) og -sortering (ditto)
- Fermentering i betontanke med indlagt radiator (i gamle dage kontrolleredes temperaturen med aaben ild)
- Druer fyldes paa tanke og toender "by gravity" (en revolutionerende teknologi)

Saa var det tid til dobbeltdaekker-bustur "a la Argentina" til outdoor-mekkaet Bariloche, 18 timer syd for Mendoza. Undervejs skiftede landskabet fra "spansk vinmark" til "skoen vildmark". Udover fabelagtige udsigter paa cykel- og trekkingudflugter fik vi ogsaa her foerste aegte bif lomo, en boef saa frisk, at man under konsumption af de rigelige himmerigsmundfulde stadig fornemmer koens euforiske muh foraarsaget af det fede graes paa vidtstrakte La Pampa. Genialt (-og billigt. Vi kommer aldrig til at vaenne os til danske koed- og vinpriser igen).

Siden sprang vi paa 2-dages-turen mod syd Barilcohe-Perito Moreno-El Chalten ad den famoese rute 40; af de naesten 2.000 km vi tilbagelagde var omkring 800 ikke asfalterede. Saadan krydses Patagonien samtidigt med, at man tildeles 4 Guevara-point (Ernesto tog turen paa motorbike). Skalaen er som foelger:

1 point: Baere en T-shirt med Che G.
2 point: Bralre positivt op om Che G. uden skelen til, at han myrdede til hoejre og venstre
4 point: Koere ad rute 40 i bus
12 point: Tomle ad rute 40 iklaedt Che G.-maske, blodige laser, motorsav og et skilt med paaskriften "anywhere"

Paa turen gennem verdens tyndest og senest befolkede omraade, der er opkaldt efter den oprindelige befolknings ord for fod, pata, saa vi flere fauna-restprodukter, tydeligvis blandet af de materialer Gud havde tilovers efter at have befolket resten af kloden:
- Guanaco (hjort/lama/giraf/who cares)
- Ñandu (muligvis spansk for "imbecil strudse-plagiat")
- Nervoest Haandholdt Baeltedyr
- Tankbestyrerinde In The Middle Of Nowhere

Efter pitstop i "byen" Perito Moreno (en art gade med tilskoddede kulisser langs) midtvejs, tog vi en sviptur til Cueva De Los Manos, en forhistorisk dal med 9.300 aar gamle malede silhoutter af haender i alskens kuloerer. Vore venner fra urtiden blaeste malingen ud af munden, hvilket forklarer de relativt faa groenne haender (den groenne farve opnaaedes med en staerkt giftig kobberoploesning). Endelig endte vi i naturparks-navlen El Chalten, udover hostel-hygge med folk fra hele verden fik en af rejsens hidtil stoerste oplevelser - ice climbing paa Argentinas stoerste gletcher, Viedma. OH man-man, en og anden foeler sig sej, naar man udrustet med isoekser og pigsko og forcerer lodrette gletchervaegge. Hertil laegges omkring to timers peligroes trek paa gletcheren med dens blaa is og indlagt Bailey on the rocks (nybrudt med medbragt hakke) og viola - en uforglemmelig dag er skabt. I morgen tager vi til gletcheren Perito Moreno (endelig ikke at forveksle med byen), en kontinuerligt kaelvende turistattraktion, der tjener som eksistensgrundlag for El Calafate (hvor vi er nu).

Fra dagbogen foelger ogsaa lige lidt fortegnelser angaaende par-travelling og latinos in general.

Spil, Kira og Martin spiller tit:
- Hvor Er Nu Den Lille Pung
- Hvad Sagde Jeg, Du Havde Den Selv
- Stedsans (Martin foerer)
- Kira Mumler Noget Uvaesentligt, Som Martin Ikke Hoerer Og Beder Om At Faa Gentaget Til Situationen Er Ulidelig
- Jeg Troede Vi Havde Flere 100-Pesos-Sedler
- Mon Man Kan Haeve Mere End 320 Pesos I Netop Denne ATM?
- Lugter Her Ikke Af Roegelse

Spil, argentinere spiller tit:
- Puds Den Rude One More Time
- Foererloes Tomgang
- Stempel Op, Stempel Ned, ogsaa kendt som We Love Vouchers

Tid til udtalelse af "Ciao chicos, gracias, adios, hasta luego":
Indfoedt argentiner: 0,4 sek.
Udlaending (hvis muligt): 3 sek.

Billeder fra Mendoza, Bariloche og isklatringen er at finde paa Martins Picasa. Men nu smutter vi til asado (grill-fest) med nogle hollandske kammerater.

søndag den 8. februar 2009

"Har I stadig jeres nyrer?"

... citatet stammer fra fartboelle og levekvinde, Anne Soerensen (eks-Politiken-journalist), efter et radikalt flyvehop i en Nissan ´Naesten´Indestructible. Vi fik at vide, at bilens motor overlever fald fra flere km, brand, storm, terror, koriander, mv. Historien melder ikke om post-beskaffenheden af eventuelle passagerer.

Vi er i det centrale Chile og besigtiger Santa Cruz-projektet Spa, Hotel og Vingaard, som hun og manden, Eduardo "Lalo", har kastet sig ud i. Efter 30 aar i DK var det tid for Lalo at skifte himmelstroegene ud med de faedreland-lige. Status er en koebt vinmark og byggeriet skulle gerne starte for nogle uger siden, helst mange, idet hotel og faciliteter gerne skal vaere koereklar til naeste sommers saeson. Alene udfra bekendskabet med Anne og Lalo og Santa Cruz by kan vi varmt anbefale alle at tage hertil (med andre transportmidler end Annes bil). Landskabet indfrier de fleste oerkensvedne western-forestillinger, komplet med kakti, vindhekse og "cowboys" (dog rent showoff i genren "min spore har stoerre diameter end din"). Til et ultralokalt rodeoshow erfarede vi, at chilerne boer lave vin, fremfor oel. De tyske immigranter i Valdivia varetager brygning af sidstnaevnte til landets toerstige helt fint.


Tidligere paa ugen landede vi i den solslumrende latino-metropol Santiago de Chile, men fy da for en kedsommelig og stoevet bilby. - Vi flygtede rapt ud til kystens Valparaiso, en mindre (200.000 indb) havneby, beroemmet for sit kunstnerkvarter og bohemestemning. Byen kunne om ikke i hygge-% saa i struktur minde om De Fortabte Boerns By. Byen bestaar af to dele - en havnefront, domineret af himmelstraebendew byggeri samt vore venner hr. Semikaos og hr. Dirt, samt godt med mylder i de forfaldsaestetiske parisisk-klassiske bygninger - hvilket resulterer i en dejlig storbystemning. Herfra kan man via trapper (dumt) eller ascensores - by-elevatorer fra storhedstiden inden Panama-kanalen blev aabnet, og byen reelt overfloedig - transportere sit feriekorpus til de oevre bydele, der breder sig over det bakkede landskab. Herfra kan man ogsaa beskue store dele af Chiles flaade - men man maa ikke fotografere taet paa, fordi saa opdager fjenden jo koordinaterne til slagskibene og kan saenke dem. Eller noget. Hyggeligst deroppe var nok kvarteret Carre Alegre med sine spraglede boelgeblikshuse og cafeer og fotografistuderende Nicolas, der primaert fungerede som lokalkendt bar-anbefaler. Vi blev ogsaa prakket et fremragende maleri paa for 25,000 pesos (220 kr). Bydelen er et must, hvis man er i Valparaiso - modsat indtagelse af nationalmaaltidet "en completo", der i bund og grund er et hotdogslignende monster med guacamole, mayonaisse og VSM (verdens slemmeste metervarepoelse) i. Avocadoen hjaelper ikke her. Utysket har slesket sig ind hos almenchileren og forklarer maaske dennes tendens til at have en ekstra sidedelle, man ikke ser saa hyppigt i fx DK.

Foer afrejse var Martin (meget lidt, maaske mere familien) bekymret for, at Sydamerika skulle vise sig som et stort narko-opgoer. Paa baggrund af vore Chile-oplevelser kan vi opstille foelgende prioriterede liste af farlige elementer i det centrale Chile:

7. At lade sig klippe for 2,500 pesos af en kvinde, hvis klippealgoritme bestod af at altenere mellem tilstandene A) Sige "¿Que pasa...? Veronicaaa!" B) Klippe i luften C) Snakke/nynne med sig selv (i det fjerne) D) Klippe relativt tilfaeldigt i kunden (resulat: 1 stk. hanefar/Martin)
6. 1/2-liters vinflasker er bare helt OK
5. Blandingsbatterier
4. Man kan faa jugo (en youghurtdrik) overalt
3. Man kan ikke faa oel allevegne, fordi hvert bydistrikt tildeles fikseret antal licenser
2. Lokalt oel i Santa Cruz´opland
1. Anne S. (Anne tolker fartskilte som "koer mindst dobbelt op af denne hastighed".)

Sluttelig drog vi d. 3/2 fra Chile til Medoza, en vinhoejborg. Mere herom senere. Inkl graensenusseri (ingen frugt og groent maa passere graensen til Chile!) bragte en rar bus os over Andes paa 7 timer. Praegtige udsigter undervejs.

Man finder flere billeder fra Chile paa Martins Picasa (klik).